søndag den 14. april 2013

The Dirty South...

Jeg kom hjem i fredags fra min længe ventede tur ned til sydstaterne. Jeg var væk i en uge, tog ned om lørdagen og kom hjem, som sagt, fredag. Der blev jeg hentet i lufthaven af Kelly og Mayra, to au pairs fra Brasilien, hvor vi herefter kørte til Atlanta i Georgia. Byen var helt oppe at køre pga. college basketball, men vi fik kæmpet os frem til CNN's hovedbygning hvor vi nåede den sidste rundvisning. Det var meget spændende.Vi fik set studierne, og der var endda et af dem hvor vi kunne se en af værtene gøre sig klar til at komme på skærmen. 



Så gik turen til Fort Benning som er en meget kendt militær base i Georgia. Her bor Kelly med sin værtsfamilie. Det var en to timers kørsel fra Atlanta, hvor vi blev stoppet af politiet på vejen pga. at hun kørte alt for hurtigt. Det blev kun til en verbal advarsel heldigvis! Førte indtryk af stedet da vi kom? Meget stille! Der var så helt utroligt stille at man næsten ikke troede der boede nogen hvis ikke der var lys i vinduerne og biler uden for husene.
Søndag:
Næste morgen kørte vi mod New Orleans. Her kørte vi igennem en del stater: Alabama, Mississippi og så naturligvis Lousianna hvor New Orleans er. Det tog 6 timer pyh! Men det var egentlig ikke så slemt igen. Først var jeg virklig skuffet over byen. Der var beskidt, skummelt og bare øv. Det lignede slet ikke det New Orleans jeg havde set fra billeder og hørt om i TV. Vi fik dog fundet vej hen til det franske kvarter (åh de franskmænd!) hvor der selvfølgelig var gang i den. Det var her alt det jeg havde forbundet med byen var; musik, mad, sang og dans. Jeg fik min seafood og det var virkelig god mad! 
Her blev vi 1 nat. Næste dag gik turen mod Housten, TX 

Mandag+tirsdag 
Det tog også 6 timer og vi kom lidt sent afsted den dag, så vi havde ikke så meget af dagen tilbage. Kelly havde været der før og ville vise os en strand. Vejret var dog ikke helt strandvejr så vi smuttede hurtigt derfra + vi skulle aflevere Mayra i lufthavnen. Kelly og jeg brugte den efterfølgende dag på at shoppe i outlets yay! Der fik jeg købt mig en masse nyt tøj og fødselsdagsgaver til børnene. Næste lørdag (d.20.) er det begges fødselsdag -jep samme dag! 
Efter vi fik shoppet kørte vi tilbage mod Georgia. Kelly ville bare gerne hjem hurtigst muligt så hun insisterede  på at køre alle 11 timer samme dag... Det gik som sådan fint nok, vi holdt pauser og var hjemme halv fire om morgenen, hvis vi altså lige ser bort fra at det lykkedes os at blive stoppet af politiet igen -denne gang for ikke at have lang nok sikkerhedsafstand. Her fik hun en skriftlig advarsel. 

Onsdag+ torsdag: 
Jeg blev vist rundt på basen, igen det var så stille. Om morgenen kunne jeg dog høre diverse bomber eksplodere hvor jeg først tænkte wtf er det? og kom i tanke om, nårh ja jeg befinder mig på en militærbase... 
Ellers tog stille og rolige dage. Jeg så The Infantry Museum, det var gratis og meget interessant at se. Host host ...masse af fyrer i uniform host host... :) Jeg undskylder på forhånd at jeg ikke fik taget billeder af dem, jeg ved jeg har nogle skuffede veninder derhjemme!

Månedens sang jeg lytter til "My songs what you did in the dark" Fall Out Boy: http://www.youtube.com/watch?v=X9HC-RpB1fM





Ingen kommentarer:

Send en kommentar