mandag den 19. marts 2012

Turen går til...

Var nede i Bog&Ide i dag og fandt min "Turen går til". Desværre er Maryland en lidt for lille stat til at få en hel bog for sig selv, men staten bliver nævnt i "Det nordøstlige USA" så den kigger jeg lidt i. Jeg har fx lært at der er mange muligheder for at spise frisk krabbe og andre spændende havuhyre -sån set det eneste der stod på s. 45 + 57... oh well lækkert nok og så kan man sige at der er mange ting jeg skal lære og opleve på egen hånd og det bliver helt sikkert også sjovt.

Jeg har ikke fået læst hele bogen, jeg er mere en Uh! det her ser spændende ud og så læser jeg kun det indtil jeg støder på noget andet jeg synes virker interessant. En ting jeg har læst lidt om som kunne være sjovt at prøve er en hestevognstur gennem Amish landskaberne og besøge Ben and Jerry's Isfabrik. Jeg må heller gå i gang med at lave en liste over områder og steder jeg gerne vil se ;D

mandag den 12. marts 2012

Tumblr

Efter jeg var blevet accepteret til programmet lavede jeg en tumblr blog. Det er vildt smart i forhold til hurtigt at finde andre Au Pairs. Jeg har fået kontakt til en pige som er i USA nu. Hun kommer fra  New Zealand og bor ca. 40 min fra der, hvor jeg skal være.  Det bliver sjovt at mødes og allerede have en at kunne ses med, hvis vi kan sammen selvfølgelig.. Haha! det lyder som netdating ;D jeg glæder mig mer og mer, men nervøsiteten er også begyndt at vokse.

lørdag den 10. marts 2012

This blog about Au Pair is going to be all Danish. If you don't speak Danish and want to follow me on my journey I have a tumblr that I've linked to the right on this blog :) or simply just click on this link: littlehalfdane.tumblr.com

fredag den 9. marts 2012

Familien

Efter jeg blev godkendt til programmet gik der ikke lang tid før den første familie kontaktede mig. De kontaktede mig pr. mail hvilket jeg var ret glad for, da det er begrænset hvor meget man kan nå at skrive ned/huske fra en telefonsamtale. Jeg blev i alt kontaktet af tre familier, hvor den 3. blev dem jeg valgte. Det er svært at sige hvordan man træffer det rigtige valg. Det der virkede for mig (efter nervøsiteten og spændingerne havde lagt sig lidt) var, at jeg skrev alt ned på et papir for hver familie -tænke mig om og snakkede det igennem med min familie og venner. En ting kan jeg dog sige, lad dig ikke presse! Selv om du nu sidder og siger "jeg lader mig ikke presse så nemt" så kan du blive revet med af stemningen, familien osv. og måske træffe et forkert valg -det var jeg ved at gøre. Der var ikke noget personligt i vejen med familien, men med hensyn til deres livsstil ville de have været et forkert valg.

Begyndelsen

Hej Au Pair interesserede og andre der kigger forbi :)
Jeg er ved at gøre klar til at blive Au Pair i USA, Maryland, hvor jeg fra maj 2012 skal være der til maj 2013. Da jeg kiggede rundt på nettet for at finde blogs fra andre andre danske piger der er Au Pairs i USA fandt jeg ikke så mange, så jeg besluttede at jeg ville dele min oplevelse. Skriv endelig hvis der er spørgsmål/gode råd.  Jeg har valgt at bruge myeducation som jeg har været tilfreds med de kan tjekkes ud på deres hjemmeside: www.myeducation.dk
-Sophia