lørdag den 27. oktober 2012

I går fik Lillemand og mig lavet et efterårstræ. Vi gik rundt i haven og fandt flotte blade som vi kunne sætte på træet. Han synes det var skide skægt at løbe rundt og finde blade, men forstod det som "find alle de blade du kan"  ikke "find flotte blade". Vi endte derfor med en spand fyldt med en del brune, orme ædte blade + insekter. Der blev hurtigt sorteret i tingene og vi kom indenfor uden risiko for at slippe en hel zoologisk have løs.
Her til højre kan i se resultatet af vores arbejde!
Til at starte med ville bladene ikke blive siddende, lim og normalt klisterbånd virker overhovedet ikke kan jeg fortælle, men så er det godt der findes garfatape eller gorillatape som det hedder her henne. 

I dag (lørdag) startede vi dagen ud med at tage ind til Sears (lidt som Bilka/føtex) hvor børnene skulle have taget billeder til julekort sammen med alle deres kusiner og ene fætter. Det var så  ca. 7 børn i alderen 1-6 år som alle skulle smile på samme tid -og kigge samme retning. Det var lidt spændende som i sikkert kan forestille jer, men det gik nu fint nok.

Herefter tog jeg med Hostdad til en kirke for at mødes med hans side af familien, hvor der skulle spises østers, kalkun og kartoffelmos. Meget mærkelig combi for mig, men okay!
Det viste sig at østersne var friturestegt, hvilket jeg aldrig har set eller spist før. Det smagte fint nok, fiskeagtigt er vist den bedste måde at beskrive det på.

I aften holder hostmom's søster efterårsfest så der tager vi hen her om en halvtimes tid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar