søndag den 21. oktober 2012

Fødselsdag -så blev jeg 20!

Endelig 20 år! Jeg kan hermed sige, at jeg ikke længere (officielt) er teenager. Det gode er at jeg ikke åbenlyst er den yngste i forsamlingen, men på samme tid gør det også at folk forventer du opfører dig nogenlunde ansvarligt. Du er trods alt 20 nu! ....

Min værst familie gav mig en flot pengegave med to kort. Vi skulle have været ude og spise samme aften, men min værstmor havde glemt at hun skulle arbejde sent + pigen havde dans fra 6-7 om aften. De lovede at tage mig ud at spise så snart der er tid til det. Om aften var det kun mig, hostdad og lillemand. Hostdad følte at rester var ligelovlig kedeligt nok,så han fandt på at mødes med hostmom's far i den lokale katolske kirke. hvor de havde fried chicken med kartoffelmos. Interessant, men hyggeligt nok :) Min værtsmor kom hjem med en ekstra kage til mig. Da hun ikke vidste at mine forældre havde sørget for det allerede smuttede hun forbi supermarkedet for hun ville ikke have at jeg havde fødselsdag uden kage. Virkelig sødt af hende!

Jeg havde fri hele dagen og brugte det meste af tiden på at skype med alle derhjemme. Tak for alle lykønskningerne og gaverne jeg fik. Mine søde forældre havde til min, meget, meget store overraskelse bestilt en kage til mig som de fik sendt på dagen mens jeg snakkede med dem -En red velvet cake!

Jeg fik også en ring i posten af Anne og Millie tusind tak piger <3 + en ganske særlig mail fra en ganske særlig Sørine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar