lørdag den 9. februar 2013

Ondt i røven sir' jeg dig!

Hej Alle, håber det går godt hjemme i DK. Herovre er det lige så stille ved at være tæt på at mit ophold slutter. 14. februar/valentines day, har jeg været her i 9 måneder -altså har jeg kun 3 måneder tilbage. Det er jo ingenting! Shit altså... Jeg har nu heldigvis fået mine weekendkurser på plads. Det er den bedste, nemmeste og hurtigste måde at få opfyldt kravet om at optjene enten 6 credits/72 timer. Jeg har afleveret essayet til mit første kursus der starter på lørdag. Det bliver afholdt i DC på to kunstmuseer over to lørdage. Nu må vi se hvordan det bliver. Med ikke så mange veninder tilbage er det meget rart at have noget at lave her i februar og marts. Mit næste kursus er mere intenst fra fredag-søndag også i DC, men så er det også overstået hvilket jeg har det fint med. Det er et kursus der hedder "American dreams and the community".
Jeg håber det hjælper med at få månederne til at gå, for jeg glæder mig helt vildt til april, hvor jeg skal besøge Kelly,en au pair fra Brasilien jeg mødte i NYC i min introuge, som bor i Atlanta, Georgia. Der bruger jeg min sidste uges betalt ferie. Og så tænk, når jeg kommer hjem der fra så bum bum er april overstået og med maj kommer den nye pige d.17. De har allerede valgt, en 18-årig (som fylder 19 inden hun kommer herhen) fra tyskland. Hun kommer om fredagen lige som mig, hvor vi så lørdag skal til bryllup haha! Det er min værtsmors kusines datter der bliver gift og hun var så sød at invitere mig. Jeg glæder mig, ja mig og  kærlighed! Værtsmor foreslog dog, at jeg tog den nye pige med efter middagen, så hun ikke følte sig udenfor og brudeparret ikke følte at de blev nød til at betalte for mad for ikke bare en ekstra, men to. Det har jeg det helt fint med, foretrækker det faktisk sådan. Jeg har kun mødt hende en gang så jeg ville have det underligt med at hun skulle betalte min. 75 dollars for at jeg kan spise med, det er alligevel penge!

Anyway tilbage til nutiden :)
Jeg var i går (fredag) med ude og køre med min værtsfar i hans politibil wup wup! Han tog på arbejde kl. 3 som han plejer, jeg arbejde til 5 hvorefter værtsmor kom hjem. Vi kørte så alle ud og mødte ham i byen. Vi fik spist aftensmad og jeg kørte med ham der fra. Jeg anede ikke hvad jeg kunne forvente mig af turen, ud over at jeg skulle være sammen med ham indtil kl. 1 om natten. Nå, så vil i sikkert gerne vide om jeg oplevede en masse action? CSI, NCIS, Law and order, Cops alle shows blandet sammen? Øh nej, det var en af de mest kedelige og uneventful nights ever. Når jeg er med er der åbenbart ro og fred i byen. Han hev nogle indtil siden pga. lys, ødelagt lygte og andet gøjl, men gav kun en advarsel i alt,det var det. Ellers hjalp han en mentalt handicappet pige,og fik fjernet et par der havde det lidt for sjovt i deres bil. Resten af tiden brugte han på at spise aftensmad med sine kollegaer på en kinesisk restaurant, hvor de sad 6 politimænd + mig. Det må have set lidt sjovt ud for folk kiggede og kiggede. Nogle der arbejde der troede at jeg var både blind og døv for de stilte sig op og stirrerede mig direkte i øjnene, mens de diskuterede hvem jeg mon var gift med?
Haha!

Jeg tager nok med ud en anden gang hvor det er varmere i vejret, måske inden jeg tager hjem. Det finder jeg ud af til den tid. Det jeg lærte ud af den tur var en masse om politiredskaber og at man får skide ondt i røven af at side i en bil i så lang tid. Fuck altså! Men det var nu meget sjovt :)

1 kommentar:

  1. Haha fedt, elsker den måde du skriver på :)
    Øv ingen lækre politi dudes?

    SvarSlet