Update: sidste måned & hjemkomst

Her kommer den, lææænge, ventede update. Jeg er naturligvis hjemme igen efter mit år. Jeg landede i Københavns lufthavn d. 7. juni, så det er snart et stykke tid siden.

Hvad der er sket siden mit sidste indlæg fra maj måned til nu, vil jeg prøve at koge ned for jer her.

Som au pair har man en 13. måned i sit visum, som de fleste bruger til at rejse rundt for. Den nye au pair kom i slutningen af maj, jeg viste hende det vigtigste hun skulle vide, og tog afsted på min tur sammen med en norsk veninde. Vi var væk i 11 dage, hvor vi så rigtig meget af vestkysten. Det mest mindeværdige for mig var at se Grand Canyon, Las Vegas, Disney og Sea World. Det er steder jeg stærkt vil anbefale at man får set. Vi så også Hollywood Blv. (gaden med alle stjernerne), men øv det var skuffende. Det er ikke til at se på fjernsyn, hvor grimt og hvor usselt et område det faktisk er. Det er synd at der ikke bliver gjort mere for de mennesker der bor der, nu hvor området et par gange om året bliver oversvømmet af nogle af verdens rigeste mennesker...

Efter rejsen var jeg hos min værtsfamilie i en lille uges tid så jeg kunne sige ordentlig farvel til dem. Ih det var en underlig følelse. Jeg har haft det så godt sammen med dem og savner dem her hjemme. Der blev tudet en hel masse fra os alle sammen. Da jeg var kommet igennem security, blev jeg nød til at gå ind på toiletterne og tude færdig for jeg var helt ødelagt! (security folkene kiggede også meget bekymret  på mig haha det var lidt pinligt)

Jeg skulle mellemlande i Heathrow og puh det var udfordrende selv at skulle finde rundt i den store lufthavn med jetlag og søvnmangel, men det lykkedes og hjemme ventede familie og venner på mig <3

Min oplevelse med at komme hjem har været meget op og ned. Jeg var glad for at være hjemme i vandte omgivelser, og virkelig føle at nu kunne jeg være mig selv 110% og opføre mig lige så tosset som jeg nu ville. På samme tid følte jeg mig tom. Der var ingen andre end mig der havde haft sammen oplevelse, mødt de samme mennesker og set samme steder som mig -og det var svært. Der er min veninde som kom og besøgte mig henover julen, hun mødte min værtsfamilie og det er jeg glad for, for så når jeg savner det hele så kan jeg vende tingene med hende.

Det værste for mig var at jeg følte det som om mit år i USA bare havde været en drøm, i den forstand at det aldrig var sket og min hjemkomst føltes som en brat opvågning. Jeg holder stadig kontakten til familien over Skype, det er jeg enormt glad for.

Jeg ville ikke have været foruden denne oplevelse. Hvis der er en læser der ude som går og overveje at gøre det samme, men ikke helt kan finde ud af om det er det rigtige at gøre så kig endelig rundt i min blog eller skiv til mig. Det er en fantastisk oplevelse at have fået, en oplevelse der er med til at forme dit liv i en bredere retning. Tak fordi i har fulgt min blog!